søndag den 30. juni 2013

Venø-Lemvig, 15 mil

Delvis overliggerdag på Venø, medens vi ventede på at kulingen skulle lægge sig. Afgang sidst på dagen med fredelig motorsejlads til Lemvig, hvor Karsten og Dorthe fra S/Y Marianne stod klar med hjælp til fortøjning. Lemvig er det sidste sted hvor der kan tankes diesel på havnen, så det gælder om at få fyldt op i morgen.
Efter fortøjningen ville bovpropelleren ikke køre op i skibet og det lykkedes mig at få adskilt hele systemet og skiftet adskillige sikringer, før Per der havde handlet i Aldi,  gjorde opmærksom på at den måske havde fisket en midterfortovningsline som var beregnet til fastgørelse af stævnen under indsejlning i båsen.
Vi fik linen rykket fri og derefter alt OK igen. Når man først har vænnet sig til bovpropelleren er den svær at undvære særlig til enesejlads.


Grisetå odde kan passeres ganske tæt når man kommer fra Venø.
Broen fra Vestjylland til Thyholm!
                            Oddesundbroen og  Grisetå!
Den vindblæste kyst i Vestjylland hvor træerne eller buskene nærmest kryber op af bakkerne. Her den bagbords kyst under indsejlningen til Lemvig. Vi har desværre fået en lille flænge i spray-hooden som vi vil prøve at  få repareret i Thyborøn. Der skulle være en rigtig god sejlmager.
Det passer jo fint med et par overliggerdage der. Først afgang derfra torsdag d. 4 juli.

lørdag den 29. juni 2013

Jegindø - Venø, 8 sømil

Rigtige Limfjordsfarver. Løgstør før afgang mod Jegindø.
Løgstør. FREDERIK  d. VII's kanal
Nord for Venø. Limfjorden kan også vise tænder.
Kort men heftig sejlads fra Jegindø til Venø i 15 sek.meter fra nordvest. I Skagerak svarende til farvandsområdet "Fisker", det område vi skal besejle om få dage, der strækker sig fra Thyborøn til Hanstholm,  blæser det lige nu omkring 20 sek. meter og det fortsætter det kommende døgn. Så er lavtrykket passeret og vi skulle få en fredelig passage d. 4 juli.
Pitoraq med stævnen i vindøjet. Venø havn er en af de mindste havne i Danmark
Lørdag frisk sejlads for fokken alene omkring den legendariske Jegindø tap og sydpå til Venø havn. Der er ved middel vande kun 2 meter i indløbet, og meget trang plads i det lille bassin. 15 til 17 sekundmeter i pustene gjorde havnemanøvren noget kompliceret. Da vi ikke ville fortøje med den kraftige vind i hækken forsøgte vi at dreje rundt med fuld bak og bovpropeller, men vinden var så kraftig at propelleren ikke kunne trække stævnen rundt. Måtte derfor have et par tjærede træpæle, der står midt i havnen, til hjælp. En lang line i land og vi blev trukket rundt. I morgen videre vestpå formentlig til Lemvig.Vinden løjer først sidst på eftermiddagen.
På plads i Venø havn. Man kan ikke se det på billedet, men der er stærk nordvestlig kuling, i perioder 17 sek.meter, modsvarende 35 knob.

Jegindø fiskerihavn

Limfjordssjægter i Jegindø havn.
Båden havde sin storhedstid som fiskerjolle fra 1840erne til 1920 hvor  motorjollerne  afløste den som brugsfartøj.
Klinkbygget med ringdæk, slank bygget med høj rig, hvilket gjorde den meget velsejlende. Mellem 14 og 22 fod med barkede rødbrune sprydsstagssejl.
Var så hurtig at man ofte kunne sejle fra fiskerikontrollen, hvilket ikke gjorde den mindre populær blandt fiskerne.
Achton Friis skrev i 1909: "De vestlige Limfjordsegne var sjægternes virkelige tumleplads. Folkene fra Nykøbing og Thisted havde ord for at sejle fanden et øre af i de små åbne både.
Der har været fisket med snurrevod, kroge og garn, igennem årtier fra de åbne sjægter.
I dag er havnen hjemsted for østersskrabere.

fredag den 28. juni 2013

Løgstør - Jegindø, 35 sømil

Så er vi kommet til Jegindø fiskerihavn. Dejlig frisk sejlads hvor Rasmus igen viste fremragende styrefærdighed i 25 knobs bidevindsejlads. Her er god stemning, langt til købmanden, ligger oppe i byen, men frie cykler kan lånes og 1 kg lige opgravede kartofler kan erhverves for 15 kr.  Der er kulde og blæst så det nye Webastofyr får lov til at køre.
Købmanden , butikken har 100 års jubilæum i morgen,  reklamerede med billige tilbud og i den festlige anledning er der i morgen: "SILLE OWEN O Æ Ø".
Det er vist det der på  rigsdansk hedder: "open by night".
Vi kan desværre ikke vise fotodokumentation af dagens bedrifter - der er dårlig teleforbindelse og superlangsomt internet.

torsdag den 27. juni 2013

Aalborg - Løgstør, 25 sømil

Efter besøg i den meget velassorterede marinebutik i Vestre bådehavn, Nordisk Marineservice Aps, videre vestpå. Strækningen til Løgstør er vel ikke det mest spændende stykke af Limfjorden, man sejler i en velafmærket rende omgivet af lave holme og grønne marker med græssende køer og monotonien kun brudt af en vindmøllepark på bredden. I  Løgstør gensyn med  "Incognito" fra Kalundborg som vi kender både fra Skotlandsturen 2011 og Petersborgturen 2012. Rigtig mange af de FTLF sejlere der har været med tidligere har stadig mod på nye eventyr til søs.
Vi lagde til i Frederik d. VII's kanal lige vest for lystbådehavnen.
De snævre snoede løb mellem Aalborg og Løgstør giver anledning til mange justeringer ad Hydrovanen Rasmus.





Aggersund broen.  Porten ud til den vestlige - og mere spændende del af Limfjorden!

Den gamle kanal  er 4,4 km lang og 3 meter dyb. Blev bygget ved håndkraft  af 400 arbejdere.  I brug fra 1861 til 1913, men kanalen mistede sin betydning da der i 1901 blev gravet en rende over  Løgstør grunde.
Renden kan være svær at sejle igennem i stærk vestenvind på grund af den kraftige modstrøm og den krappe sø.  Sidste gang vi sejlede igennem, i 2011,  gik vi trods en  robust 51 hk' s Perkins diesel fuldstændig i stampe, medens søerne slog ind over stævnen og løb hen over dækket og ud agter. Først da vi støttede med sejl kom vi frem.


Incognito af Kalundborg anløber Løgstør eller rettere Frederik d. VII's kanal.  Incognito er en C&C 39.

Incognito med Aries vindror! Skipper Verli Davidsen, helt i rødt!

Der redigeres blog!

onsdag den 26. juni 2013

Hals - Aalborg, Vestre Skudehavn, 22 sømil

Aalborg med Budolfi og Jens Bang.
På krydstogt fra Hals og til Harboøre. Rasmus hviler sig i dag, medens jernhesten  får lov at  trække. Vi er tidligt afsted fra Hals. De lovede  regn fra tidligt på eftermiddagen, og det kom til at holde!


Dong! Ren energi!

Så er jenbanebroen oppe  igen  - et år efter påsejlningen kan man igen køre med tog over Limfjorden! De to røde lys markerer at man må sejle igennem.
 Frømandskorpset hører hjemme i Aalborg.  Lige efter broen sejlede vi ind i en helikopter/frømand øvelse.
Her en  Merlin H-101 der i 2008  afløste den veltjente Sikorsky S-61 fra 1965. 
Der  droppes en frømand!

tirsdag den 25. juni 2013

Grenå - Hals, 35 mil

Broen i baggrunden er den nye faste forbindelse mellem Djursland og Sjællands Odde!
Dejligt dansk sommervejr, men... som forudkalkuleret er den fine sydvesten drejet  90 grader med uret, så vi nu har en stabil nordvestenvind, lige i snotten.
Vinden dog foreløbelig moderat, men de lover tiltagende vind det kommende døgn.
Lavtrykket i  Nordsøen, der nu i nogle dage har ligget næsten stille, beværer sig  langsomt østpå så vi nu får nordvestvinden på bagsiden.
Der må planlægges med en overliggerdag i Hals, som så ofte før, før turen går videre gennem Langerak til Aalborg. Denne gang formentlig for motor.
I 1970 sejlede vi  gennem Limfjorden til Venø i en kraftig og stabil vestenvind. Båden var en for 11.000 kr nyerhvervet  folkebåd (FD 80 fra 1949) - uden påhængsmotor eller andre former for moderne bekvemmeligheder. Eneste navigationshjælpemiddel var et håndholdt kompas,  så der måtte vendes på krydset, når vandet blev lysegrønt!

Det  gælder om at holde godt udkik. Her spejdes der efter Hals barre!

Nyborg - Grenå 75 mil

The bosun står først på i Thyborøn!

Der vinkes farvel i Nyborg havn!
Så er vi afsted. Fin sejlads med destination Ballen, Samsø, men  da vejrudsigten lover nordvestlig vind fra i overmorgen  onsdag,  bestemte vi os for at fortsætte direkte til Grenå. Ankom sent, efter midnat,  efter en dejlig sejlads hvor Hydrovane vindroret klarede rorsposten faktisk hele turen uden problemer.
Under vejs i T ruten mødte vi verdens største aktive sejlskib, "Kruzenshtern" på vej til hjemhavnen Kaliningrad. Skibet er bygget i Bremen 1926 og har frem til 1946 sejlet under tysk flag og med navnet Padua. Blev taget som krigsbytte af russerne i 1946 og sejler fortsat som  som russisk kadetskib.







En lille video... I modsætning til servo-pendulum  systemer,  f.eks. Aries,  er rattet fixeret hos Hydrovane. Hele styrearbejdet leveres af vindrorets eget ror. Man er fri for snoretræk fra vindroret til hovedroret,  og har tilmed et reserveror hvis hovedroret skulle svigte.



onsdag den 19. juni 2013

Om gasproblemer i fritidsbåde!

GOK reduktionsventil til maritimt brug med manometer. Skrues på gasflasken med den nubrede fingermøtrik; der må kun anvendes håndkraft ved tilslutningen, ikke værktøj! OBS linksgevind!
I år regner vi med at være afsted på sommerturen i 6-8 uger. Turen går nordover til bunden  af Sognefjorden i Norge.
Sognefjorden ligger ca. 50 mil nord for Bergen og strækker sig mere end 100 mil ind i landet.
Som forberedelse af langturen har vi som sædvanlig bl.a. checket bådens gasanlæg. Det er svært ærgerligt at løbe tom for gas på halvvejen, og det er ikke muligt at købe ombytningsflasker til de blå 2 og 3 kgs "Camping Gaz" flasker i Norge.
Gasanlægget i Pitoraq plejer at fungere perfekt, men i år var der problemer, som vi har lokaliseret til en defekt reduktionsventil. Der var ikke nok tryk på gasblusset, selv om flasken indeholdt rigelig gas. Vi anvender som de fleste herhjemme såkaldt Camping Gaz, et internationalt udbredt system, hvor tomme flasker byttes med fyldte. Ombytningsgasflasker kan fås overalt i Europa, dog ikke i Norge, og kun med besvær enkelte steder i Sverige. Det er muligt hos Kjøller at købe en særlig clic on regulator som passer til en i Norge købt propanflaske, men disse kan man ikke komme af med igen i Danmark, så det er ikke en  ideel løsning.
Camping-Gaz butanflaskerne er lavtryksgasflasker(LPG), som derfor er specielt velegnede til anvendelse i fritidsbåde.
Der anvendes i de blå flasker kun butangas. Det er vigtigt, at der anvendes en 30mBar reduktionsventil (og ikke den i Tyskland udbredte 50 mBar regulator. Det højere gastryk vil ødelægge komfurets brændere. De i Danmark solgte komfurer til  fritidsbåde er generelt kun beregnet til at brænde med max. 30mBar gastryk.)
Trykket i de blå butangasflasker er ca. 2 Bar, i modsætning til trykket i de gule propanflasker, hvor trykket er 3-4 gange højere. Butan har en højere brændværdi end propan.
Butan findes kun i væskeform ved ca. 0 grader, og derfor er butangas uegnet  til helårsbrug. Der kommer simpelthen ikke gas ud af flaskerne ved lave temperaturer. Hvis man har behov for at sejle om vinteren, må man i stedet anvende propangas, der har kogepunkt ved ca minus 30 grader, hvor butan har kogepunkt ved 0 grader. Butan som væske fryser først ved minus 130 grader C, men under kogepunktet findes butan som sagt kun som væske.
 Vort problem her til foråret var, at der ikke var gastryk ved komfuret, allerede ved en halvfyldt gasflaske.
Vi lokaliserede problemet til en defekt regulator (trykreduceringsventilen) og har nu skaffet en ny kvalitetsregulator, specielt udviklet til maritimt brug hos GOK i Tyskland. Den regulator, vi købte (via AWN på nettet- 62 euro), er forsynet med et manometer, idet vi fejlagtigt troede, at man via manometret kunne se, hvor meget gas der var tilbage i flasken, (altså at trykket i gasflasken faldt, efterhånden som gassen blev brugt.)
Sådan forholder det sig imidlertid ikke.
Manometret kan ikke bruges til at måle gasmængden, idet trykket er konstant (dog stærkt afhængigt af temperaturen - Gay-Lussacs lov!) under hele tømningsfasen. Så længe der er selv den sidste rest af flydende gas tilbage i flasken, vil trykket over dette ligge på det samme, som når flasken er fyldt, dvs omkring 2 Bar,  - ved 20 grader.
Ved stigende temperatur - stigende tryk.  Ved 30 grader siger trykket til 3 Bar, ved 50 grader til omkring 6 Bar, og ved 100 grader til 16 Bar.
Det eneste, man reelt  kan bruge manometret til, (ud over at indikere, at flasken er tom, når trykket er 0), er at vise, om der er læk i systemet.
Når man lukker for gassen ved skruen på flaskens top, altså før reduktionsventilen, må  trykket ikke falde, men vedblivende være ca. 2 Bar. Hvis trykket falder, er der en læk i gasledningsnettet! (Det er dog normalt at trykket svinder i løbet af nogle timer fra en kvalitetsregulator med overtryksventil, idet en lille smule gas vil sive langsomt ud fra regulatoren via overtryksventilen). Muligheden for lækage kontrolleres endvidere med Gaslox glasset ("bobleglasset"), men det er kun en lækage efter glasset, altså fremover i ledningssystemet, der vil blive afsløret med dette, idet det først er monteret umiddelbart før tilslutningen til den ubrudte kobberledning.
Den eneste måde, man kan finde ud af, hvor meget gas der er tilbage i flasken på, er at veje den.
En tom 3 kgs gasflaske vejer 3,7 kg (netto), en fyldt 3 kgs gasflaske vejer  6,7 kg (brutto)!
Når vi drager af til Norge, har vi tre fyldte 3 kgs flasker ombord, og det skulle efter vores erfaring være tilstrækkeligt til forbruget under en 8 ugers ferietur. Vi har 2 gasblus + ovn. Vi bruger komfuret dagligt.
Hvis man alligevel løber tom, er det er vigtigt at vide, at butanflaskerne ikke må refilles af ikke autoriserede, og slet ikke med propan (standardgassen i Norge).
De blå Camping-Gaz butangas flasker  er i modsætning til  de gule og letvægts-fiberflaskerne (Kosangas, BP gas, Primagaz, altsammen propangas) lavtryksgasflasker (LPG), der ikke er godkendt til det højere tryk, propanflaskerne fyldes op med.
Gasulykker i fritidsbåde er potentielt alvorlige, men trods den store udbredning af gasanlæg så sjældne, at man ikke har fundet behov for en offentlig professionel kontrol af anlæggene i lighed med periodisk bilsyn. Kontrollen er op til den enkelte bådejer. Ikke desto mindre er omhyggelig og regelmæssig kontrol af anlægget vigtig.
Specielt de 2 gummitrykslanger, fra gasflaske til kobberrør og fra kobberrør til komfur, bør regelmæssigt efterses, i det mindste en gang om året. Officielt rekommanderer man udskiftning af LPG trykslangerne hvert 5. år, nok lidt restriktivt, hvis de ikke udsættes for sollys.
De fleste lækager i gasanlæg sker heldigvis i tilkoblingen i nærheden af gasbeholderen, der jo står i et gastæt rum, der er dræneret i bunden direkte til en udledning til fri luft - over vandlinjen.
Et specielt og overset problem er reserveflaskerne og de brugte flasker, der ofte ikke er 100% tømte.
Disse flasker kan, hvis de lækker og er stuvet i en uventileret kistebænk med direkte kontakt til resten af skibet, medføre nedsivning af betydelige gasmængder, der så kommer til at ligge i sumpen.
Gas er ugiftigt, risikoen er eksplosionsfaren. Hvis koncentrationen af gas i luften kommer over 2-10%, vil det ved antændelse eksplodere!
Reserveflaskerne og de "tomme" flasker bør derfor opbevares på samme måde som den ibrugværende gasflaske, dvs. i et lukket rum  med direkte udledning til den fri luft via dekliv drænage fra gasskabet.
Alternativt bør de surres udendørs. Men hvem gør det?

3 kg Camping Gaz flaske med 30 mBar reduktionsventil og manometer. Evt. udslip af den tunge gas dræneres gennem hullet nederst  til cockpitrenden og derfra via afløbsslangerne ud agter. Selve udløbet sker således til fri luft gennem hækken ca. 30 cm over vandlinjen. Der må ikke være el-installationer i gasskabet. De på billedet viste 220 volts dobbelt landgangsstik er bare stuvet der, ikke i brug.




tirsdag den 18. juni 2013

Hydrovane vindroret i funktion! Se den lille video!

Det nye vindrors justeringspost - den gamle radarsøjlestang, kortet ned til passende længde!
Inger afprøver vindroret og det nye sæde. Se video! Kan kun ses på PC, ikke iPad!
Vi måtte ofre radaren for at give plads til vindroret.

Sommertur med FTLF til Sognefjorden, Norge

Efter vellykket prøvesejlads i Lundeborg havn, maj 2013.
Sommerturen nordpå starter fra Nyborg, tirsdag d. 25 juni. Turen går nordpå til Hals, gennem Limfjorden til Thyborøn nordhavn, hvor vi mødes med de 27 andre FTLF sejlere d. 3 juli.
På vejen får vi hjælp til rorsposten fra vor nye gast: Hydrovane vindroret, som hedder "Rasmus", opkaldt efter den kraftfulde grønlandske sanger Rasmus Lyberth.
Modtaget fra Nottingham, England i vinterens kulde, midt i februar
Pitoraq søsættes først i maj
 og straks monteret.
Under montering i februar 2013!