mandag den 9. juli 2012

Fårøsund - Lethma(Estland) lørdag d. 9 juli 2012 - 140 sømil

Før afgangen fra Fårøsund marina kl 10 lørdag morgen. Der forestår en 24 timers sejlads. Heldigvis roligt vejr med varme - og lys næsten hele natten igennem.
Cykelsmeden i Fårøsund forsøgte forgæves at reparere vores foldecykel. Hjulet var ekset på grund af defekte egre. Humøret fejlede dog ikke noget- og ydelsen var da også gratis.
Mahogny af Doverodde i Fårøsund marina.  I baggrunden skipper på Marie af Hundige.
Marie af Strandby. Halberg-Rassy 43.
I nattens løb krydser vi T-ruten.. Her kommer AIS rigtig til sin ret. Der er så mange hurtiggående skibe i T-ruten at man bare kan håbe på at man bliver plottet og de store skibe styrer udenom hvis man ligger på kollisionskurs. Livlig kommunikation på VHF-radioen natten igennem.
Det estiske flag hejses i riggen i den årle morgengry. Ankomst  Lethma kl 10.00 - efter 24 timers sejlads. Friskt strandbad søndag formiddag - og det er ikke spor koldt!
Letma er den første forpost til  Estland. Havnen er kun en lang mole. Udover masser af varmt vand ingen faciliteter.overhovedet. Slet ikke Wi - Fi.  Efter  en kort nats søvn tidligt afsted igen mandag morgen - kl 4.00.
Vi er nu i mellemeuropæisk tid + 1. Næste destination Tallin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar