mandag den 6. august 2012

Idö - Påskakallavik - Kalmar, søndag d. 5 august - mandag d. 6 august 2012, 50 + 40 sømil

Den lille havn på Idö er fuldt belagt.
Udsigt fra Idö over skærgården.
Søen står blank søndag morgen. Vinden frisker op af dagen. Igen sydvest.
Påskakallavik - 10 mil syd for Oskarhamn, i et lavtvandsområde  med  tæt sivbevoksning.
Vi havde planlagt at sejle til en af de friske havne på vestsiden af Öland, f.eks. Sandvik eller Borgholm, men på grund af den sydvestlige vind valgte vi at sejle ned i læ af vestsiden af Kalmarsund. Figenholm var en mulighed, men lidt for langt  nord for  Kalmar. Fandt  en havn i Påskakallavik, et gudsforladt sted, med - som det viste sig - ekstrem  myggeplage. Flygtede fra stedet meget tidligt mandag morgen. Da fin nordøstenvind der hurtigt førte os de 40 mil til Kalmar, hvor vi allerede kom ved middagstid. Her sent mandag eftermiddag  jagter vi stadig myg i skibet. Kalmar  er en fin transitby. Har gode togforbindelser til København  og K&K har planlagt hjemrejse herfra. På grund af dårlige internetadgang formentlig ingen indlæg de næste par dage. Turen planlægges sydover med stop i  Kristianobel og Utklippan. Fra Utklippan enten til Simrishamn - muligt med et stop på Christiansø eller Bornholm, Allinge. Det er vindretningen der er bestemmende  for den videre sejlads. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar