tirsdag den 7. august 2012

Kalmar, tirsdag d. 7 august 2012 - overliggerdag

Kalmar slot. Det blev til overliggerdag på grund af den vedvarende sydvestenvind, der i dag er ganske hård. Som yr.no  varsler: "liten kuling ", 12 m.sek. Den kraftige blæst fortsætter i morgen, men drejer i vest, så det bliver fint sejlvejr ned igennem  Kalmarsund. Torsdag og fredag lover den  norske  vejrstation : "laber bris" (8-9 msek.) fra nordvest og nord, så det lover godt for de kommende dages hjemsejlads langs Sveriges sydkyst.
Pitoraq's  gode gaster gennem 14 dage afmønstrer efter veludført indsats. Tager morgentoget til København.
Alteret i den gamle domkirke i Kalmar.  Bygningsarbejdet blev påbegyndt i 1660, men kirken  blev først færdig 1703.
Pengene afsat til kirkebygning brugte kongen (Karl XI) til krig. 
Kalmar domkyrka, en af nordeuropas bedst bevarede barokkirker, ligger ved den store plads på Kvanholmen - den af kanaler indsluttede centrale bydel. 

1 kommentar: