På grund af den vedvarende vind fra sydvest har vi valgt at lægge ruten over Stockholm og videre gennem Dansvikskanalen til Mäleren, og derfra sydpå gennem Södertäljekanalen tilbage til skærgården syd for Stockholm. Ruten er ikke kortere, men så undgår vi motorsejlads lige op i vinden, i den ret åbne skærgårdsrute syd for Sandhamn. Der indsluses ved Dansvik og udsluses ved Södertälje, store sluser og vandstandsspringet er kun ½ meter, så det foregår ret udramatisk. Desværre gav turen denne gang nogle timers ventetid ved diverse broer. Slusefafgiften er 160 sv.kr, som skal erlægges ved udslusningen, men alle feriebådene kom igennem uden afgift. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar