tirsdag den 25. juni 2013

Grenå - Hals, 35 mil

Broen i baggrunden er den nye faste forbindelse mellem Djursland og Sjællands Odde!
Dejligt dansk sommervejr, men... som forudkalkuleret er den fine sydvesten drejet  90 grader med uret, så vi nu har en stabil nordvestenvind, lige i snotten.
Vinden dog foreløbelig moderat, men de lover tiltagende vind det kommende døgn.
Lavtrykket i  Nordsøen, der nu i nogle dage har ligget næsten stille, beværer sig  langsomt østpå så vi nu får nordvestvinden på bagsiden.
Der må planlægges med en overliggerdag i Hals, som så ofte før, før turen går videre gennem Langerak til Aalborg. Denne gang formentlig for motor.
I 1970 sejlede vi  gennem Limfjorden til Venø i en kraftig og stabil vestenvind. Båden var en for 11.000 kr nyerhvervet  folkebåd (FD 80 fra 1949) - uden påhængsmotor eller andre former for moderne bekvemmeligheder. Eneste navigationshjælpemiddel var et håndholdt kompas,  så der måtte vendes på krydset, når vandet blev lysegrønt!

Det  gælder om at holde godt udkik. Her spejdes der efter Hals barre!





1 kommentar:

  1. Kære søfolk!
    Helt nyt for mig, at der er broforbindelse mellem Sj. Odde og Djursland....!? (joke?).
    Men stor tak for jeres opdateringer på bloggen, som jeg studerer med megen interesse! Fine fotos fra salten sø med skibe og mandskab!
    Her på landjorden er alt vel. Håber I fortsætter for god vind og at I har gas nok!
    Knus
    Nanna

    SvarSlet