søndag den 30. juni 2013

Venø-Lemvig, 15 mil

Delvis overliggerdag på Venø, medens vi ventede på at kulingen skulle lægge sig. Afgang sidst på dagen med fredelig motorsejlads til Lemvig, hvor Karsten og Dorthe fra S/Y Marianne stod klar med hjælp til fortøjning. Lemvig er det sidste sted hvor der kan tankes diesel på havnen, så det gælder om at få fyldt op i morgen.
Efter fortøjningen ville bovpropelleren ikke køre op i skibet og det lykkedes mig at få adskilt hele systemet og skiftet adskillige sikringer, før Per der havde handlet i Aldi,  gjorde opmærksom på at den måske havde fisket en midterfortovningsline som var beregnet til fastgørelse af stævnen under indsejlning i båsen.
Vi fik linen rykket fri og derefter alt OK igen. Når man først har vænnet sig til bovpropelleren er den svær at undvære særlig til enesejlads.


Grisetå odde kan passeres ganske tæt når man kommer fra Venø.
Broen fra Vestjylland til Thyholm!
                            Oddesundbroen og  Grisetå!
Den vindblæste kyst i Vestjylland hvor træerne eller buskene nærmest kryber op af bakkerne. Her den bagbords kyst under indsejlningen til Lemvig. Vi har desværre fået en lille flænge i spray-hooden som vi vil prøve at  få repareret i Thyborøn. Der skulle være en rigtig god sejlmager.
Det passer jo fint med et par overliggerdage der. Først afgang derfra torsdag d. 4 juli.

1 kommentar:

  1. Hej søulk!
    Tak for dejlige billeder og nyt fra Pitoraq! Jeg må da sige, at jeg får min Danmarksgeografi opfrisket - og det endda ganske grtatis!
    Håber du får lappet sejlet og ønsker fortsat god vind!
    Nanna

    SvarSlet