|
Tanken fyldes før afgang i Lemvig. 120 liter! Vi måtte vente til kl 14 før tankbilen kom! |
|
De garvede sejlere fra "Sealove", Leo og Birgitte gør klar til anløb i Lemvig, netop som vi sejler ud. |
|
Kendte navne på hækken! Buena Vista af Ebeltoft og Trine af Hundige. |
Sen afgang fra Lemvig. Dieselolietanken på havnen var tom, og tankbilen kom først kl 14 med nye forsyninger. 120 liter diesel fyldt på, dog første tankning i år. De store faste udgifter på langturssejlads er diesel og havnepenge. Sidstnævnte meget svingende. I Lemvig 90 kr/dgn. I Thyborøn 150 kr/dgn. Til gengæld er der her ikke diesel på kajen, og heller ikke vandstandere så serviceniveauet er ikke specielt højt. Man må vel kunne låne en tromle med vandslange til en hane et eller andet sted. Havnefogeden som mange andres steder afløst af en automat. Det var nu hyggeligere i gamle dage, hvor havnefogeden sprang rundt og hjalp til med fortøjningerne. Vi fandt en rigtig god plads i hjørnet af nordhavnen, mellem pæle. Havnen godt fyldt af gæstesejlere, og flere kommer til.
|
Thyborøn nordhavn. |
|
På vej ind i Thyborøn, lystbådehavnen ligger helt nordpå, direkte ud til sandstranden. Sidstnævnte giver problemer i storm og kuling hvor der er sandflugt ind over lystbådehavnen. |
|
Flot ny kæmpevindmølle - med kantstillede blade! |
|
Harboøre Tange med Cheminova passeres i renden på vejen nordpå. |
Buena Vista, Chasja, Trine, Marianne, Incognito og Mahogny ligger allerede i Thyborøn. Liv er i Glyngøre, Martina i Nykøbing Mors, og Marie af Strandby er tilsyneladende på vej øst om Venø til Struer. Sealove tanker op i Lemvig.
De resterende både, der vil med fra Thyborøn, kommer i morgen og overmorgen.
En del både bl.a Rena og Gipsy er allerede i Norge og støder til der på forskellige destinationer.
En enkelt båd har i dag meldt afbud: "Lady Day" fra Kolding. Jørgen Johansens nyindkøbte chartplotter stod af ud for Øster Hurup, i det hårde vejr lørdag eftermiddag. Jørgen valgte at returnere til Grenå, da han ikke havde papirkort og ikke mod på indsejlningen til Hals i den hårde nordvestlige kuling - uden kort.
Nu følger 2 overliggerdage i Thyborøn før afrejsen mod Farsund, Norge sidst på eftermiddagen d. 4 juli.
Heldigvis ser det nu ud til at vi løber ind i en højtryksperiode med sol, varme og svage sydvestlige vinde???
Spændende at se,hvordan den "Rejselystne Flåde" er ved at samles - klar til Norgestogtet. Så er det på tide, at "The Bosun" også får slået sit græs, tømt fryser og fundet vadsækken frem. Afgang mod vest imorgen - og voilá: fem timer senere ankomst Thyborøn - noget lettere med tog/bus/gang end for sejl/motor. Hasta pronto!
SvarSlet