Bergen - Bakkavåg, - ankervig, fredag d. 19 juli, 22 sømil

Eet er søkort at forstå..., et andet, skib at føre.
På halvvejen tog vi Mahogny på slæb. Den havde fået maskinelle problemer, som senere viste sig at være nogle gamle plastikstykker, der var viklet omkring skruen.
Bakkavåg er en langstrakt snæver vig med en del sten og grunde. Der er to indgange til vigen, en sydøstvendt og en snæver indgang fra sydvest. Vi valgte den snævre vest indsejling, der var nærmeste vej til vigen. Indsejlingen var vel næppe mere end 10 meter bred, med klipper til bagbord og undersøiske sten til styrbord. Det var bogstaveligt talt som en sejlads mellem Scylla og Charybdis. Vi fulgte derfor meget nøje den violette sejllinie  på kortplotteren, som markerede midten af indløbet, men alligevel lykkedes det os, med langsom fart, at gå på grund i bagbords side af indløbet. Mahogny, som vi jo havde på slæb, korrigerede lynhurtigt til styrbord for at undgå at sejle sit bovspryd op i hækken på os --- og gik på stenene til styrbord!
Malajka, som gik lige efter os, sejlede elegant mellem de to grundstødte både, der nu fungerede som  afmærkning  af indløbet.
Moralen i historien er at man skal være forsigtig med at sejle nøjagtig efter kortplotterens kurslinje, fordi den forventelige fejlvisning i GPS systemet på 5-10 meter, bliver kritisk i meget smalle løb.
Måske kunne man også have valgt den lidt bredere sydøstlige indsejling, selv om den lå lidt længere væk?

Opankring i  Bakkavåg.

Mahogny får det store eftersyn.

Hurtigruten på vej til Bergen.

På vej op mod Sognefjorden. Noget goldt skærgårdslandskab!

Aftenstemning i Bakkavåg.