Lystbåde lægger sig langs kajkanten ud for den historiske bydel, Bryggen. Tidevandet er beskedent, dog mere end de ca 30 cm som vi kender hjemmefra. Her er det omkring 75 cm.
Bergens allerførste bebyggelse lå på Bryggen som gennem århundreder har været en livlig og central del af byen. Bryggen har været hærget af mange brande. Storbranden i 1702 lagde hele byen øde. Da bebyggelsen blev genrejst blev det gamle byggemønster fulgt. Brøggens profil står således uberørt af skiftende tider siden 1100-tallet. Hanseaterne, det tyske købmandsforbund, oprettede udlandskontor på Bryggen i 1360, og i næsten 400 år dominerede de byen. |
Diset, spændende og sjovt at følge med i. Savner jer og sender tanker. Amagerfamilien.
SvarSletKære venner udi sejlsportens vanskelige kunst. Med de mange forskellige og illustrative billeder får man jo helt genopfrisket sin norske geografi! En Begen-anekdote bringer mig i hu: En dansk sejlerfamilie lagde til på Bergens brygge. Da de havde været på stedet en uge i silende regn mistede de tålmodigheden. De spurgte en lille gut på bryggen, hvor længe det dog havde regnet i Bergen, hvortil gutten svarede: "Det ved jeg ikke. Jeg er kun 7 år!"....
SvarSletHer i det sydlige DK skinner solen, og vi har bare rigtig godt sommervejr med 25-27 grader!
Keep smiling and sailing!
Nanna
Fine billeder fra Bergen, som i hvert fald jeg ikke hidtil har set som handelscentrum, måske snarere lidt fjerntbeliggende. Som en anden kommentator skriver, har vi tørke i Danmark, hvor potteplanter i de fire haver, jeg passer, er omsorgstruede, men dog stadig i live.. Tre af haverne har dog heldigvis haveslanger. Sødt af kaptajnerne at invitere de menige med, selvom det lyder til, de skal play for their dinner. Tag elevatoren eller liften op til udsigtsrestauranten på bjergtoppen, hvis der skulle blive lidt fritid, eller hvis the bosun skulle få lyst til at flygte fra de mange sejlerpligter og kaptajnens kommandoer i et par timer. KHC
SvarSlet