Om gasproblemer i fritidsbåde!

GOK reduktionsventil til maritimt brug med manometer. Skrues på gasflasken med den nubrede fingermøtrik; der må kun anvendes håndkraft ved tilslutningen, ikke værktøj! OBS linksgevind!

I år regner vi med at være afsted på sommerturen i 6-8 uger. Turen går nordover til bunden  af Sognefjorden i Norge.
Sognefjorden ligger ca. 50 mil nord for Bergen og strækker sig mere end 100 mil ind i landet.
Som forberedelse af langturen har vi som sædvanlig bl.a. checket bådens gasanlæg. Det er svært ærgerligt at løbe tom for gas på halvvejen, og det er ikke muligt at købe ombytningsflasker til de blå 2 og 3 kgs "Camping Gaz" flasker i Norge.
Gasanlægget i Pitoraq plejer at fungere perfekt, men i år var der problemer, som vi har lokaliseret til en defekt reduktionsventil. Der var ikke nok tryk på gasblusset, selv om flasken indeholdt rigelig gas. Vi anvender som de fleste herhjemme såkaldt Camping Gaz, et internationalt udbredt system, hvor tomme flasker byttes med fyldte. Ombytningsgasflasker kan fås overalt i Europa, dog ikke i Norge, og kun med besvær enkelte steder i Sverige. Det er muligt hos Kjøller at købe en særlig clic on regulator som passer til en i Norge købt propanflaske, men disse kan man ikke komme af med igen i Danmark, så det er ikke en  ideel løsning.
Camping-Gaz butanflaskerne er lavtryksgasflasker(LPG), som derfor er specielt velegnede til anvendelse i fritidsbåde.
Der anvendes i de blå flasker kun butangas. Det er vigtigt, at der anvendes en 30mBar reduktionsventil (og ikke den i Tyskland udbredte 50 mBar regulator. Det højere gastryk vil ødelægge komfurets brændere. De i Danmark solgte komfurer til  fritidsbåde er generelt kun beregnet til at brænde med max. 30mBar gastryk.)
Trykket i de blå butangasflasker er ca. 2 Bar, i modsætning til trykket i de gule propanflasker, hvor trykket er 3-4 gange højere. Butan har en højere brændværdi end propan.
Butan findes kun i væskeform ved ca. 0 grader, og derfor er butangas uegnet  til helårsbrug. Der kommer simpelthen ikke gas ud af flaskerne ved lave temperaturer. Hvis man har behov for at sejle om vinteren, må man i stedet anvende propangas, der har kogepunkt ved ca minus 30 grader, hvor butan har kogepunkt ved 0 grader. Butan som væske fryser først ved minus 130 grader C, men under kogepunktet findes butan som sagt kun som væske.
 Vort problem her til foråret var, at der ikke var gastryk ved komfuret, allerede ved en halvfyldt gasflaske.
Vi lokaliserede problemet til en defekt regulator (trykreduceringsventilen) og har nu skaffet en ny kvalitetsregulator, specielt udviklet til maritimt brug hos GOK i Tyskland. Den regulator, vi købte (via AWN på nettet- 62 euro), er forsynet med et manometer, idet vi fejlagtigt troede, at man via manometret kunne se, hvor meget gas der var tilbage i flasken, (altså at trykket i gasflasken faldt, efterhånden som gassen blev brugt.)
Sådan forholder det sig imidlertid ikke.
Manometret kan ikke bruges til at måle gasmængden, idet trykket er konstant (dog stærkt afhængigt af temperaturen - Gay-Lussacs lov!) under hele tømningsfasen. Så længe der er selv den sidste rest af flydende gas tilbage i flasken, vil trykket over dette ligge på det samme, som når flasken er fyldt, dvs omkring 2 Bar,  - ved 20 grader.
Ved stigende temperatur - stigende tryk.  Ved 30 grader siger trykket til 3 Bar, ved 50 grader til omkring 6 Bar, og ved 100 grader til 16 Bar.
Det eneste, man reelt  kan bruge manometret til, (ud over at indikere, at flasken er tom, når trykket er 0), er at vise, om der er læk i systemet.
Når man lukker for gassen ved skruen på flaskens top, altså før reduktionsventilen, må  trykket ikke falde, men vedblivende være ca. 2 Bar. Hvis trykket falder, er der en læk i gasledningsnettet! (Det er dog normalt at trykket svinder i løbet af nogle timer fra en kvalitetsregulator med overtryksventil, idet en lille smule gas vil sive langsomt ud fra regulatoren via overtryksventilen). Muligheden for lækage kontrolleres endvidere med Gaslox glasset ("bobleglasset"), men det er kun en lækage efter glasset, altså fremover i ledningssystemet, der vil blive afsløret med dette, idet det først er monteret umiddelbart før tilslutningen til den ubrudte kobberledning.
Den eneste måde, man kan finde ud af, hvor meget gas der er tilbage i flasken på, er at veje den.
En tom 3 kgs gasflaske vejer 3,7 kg (netto), en fyldt 3 kgs gasflaske vejer  6,7 kg (brutto)!
Når vi drager af til Norge, har vi tre fyldte 3 kgs flasker ombord, og det skulle efter vores erfaring være tilstrækkeligt til forbruget under en 8 ugers ferietur. Vi har 2 gasblus + ovn. Vi bruger komfuret dagligt.
Hvis man alligevel løber tom, er det er vigtigt at vide, at butanflaskerne ikke må refilles af ikke autoriserede, og slet ikke med propan (standardgassen i Norge).
De blå Camping-Gaz butangas flasker  er i modsætning til  de gule og letvægts-fiberflaskerne (Kosangas, BP gas, Primagaz, altsammen propangas) lavtryksgasflasker (LPG), der ikke er godkendt til det højere tryk, propanflaskerne fyldes op med.
Gasulykker i fritidsbåde er potentielt alvorlige, men trods den store udbredning af gasanlæg så sjældne, at man ikke har fundet behov for en offentlig professionel kontrol af anlæggene i lighed med periodisk bilsyn. Kontrollen er op til den enkelte bådejer. Ikke desto mindre er omhyggelig og regelmæssig kontrol af anlægget vigtig.
Specielt de 2 gummitrykslanger, fra gasflaske til kobberrør og fra kobberrør til komfur, bør regelmæssigt efterses, i det mindste en gang om året. Officielt rekommanderer man udskiftning af LPG trykslangerne hvert 5. år, nok lidt restriktivt, hvis de ikke udsættes for sollys.
De fleste lækager i gasanlæg sker heldigvis i tilkoblingen i nærheden af gasbeholderen, der jo står i et gastæt rum, der er dræneret i bunden direkte til en udledning til fri luft - over vandlinjen.
Et specielt og overset problem er reserveflaskerne og de brugte flasker, der ofte ikke er 100% tømte.
Disse flasker kan, hvis de lækker og er stuvet i en uventileret kistebænk med direkte kontakt til resten af skibet, medføre nedsivning af betydelige gasmængder, der så kommer til at ligge i sumpen.
Gas er ugiftigt, risikoen er eksplosionsfaren. Hvis koncentrationen af gas i luften kommer over 2-10%, vil det ved antændelse eksplodere!
Reserveflaskerne og de "tomme" flasker bør derfor opbevares på samme måde som den ibrugværende gasflaske, dvs. i et lukket rum  med direkte udledning til den fri luft via dekliv drænage fra gasskabet.
Alternativt bør de surres udendørs. Men hvem gør det?

3 kg Camping Gaz flaske med 30 mBar reduktionsventil og manometer. Evt. udslip af den tunge gas dræneres gennem hullet nederst  til cockpitrenden og derfra via afløbsslangerne ud agter. Selve udløbet sker således til fri luft gennem hækken ca. 30 cm over vandlinjen. Der må ikke være el-installationer i gasskabet. De på billedet viste 220 volts dobbelt landgangsstik er bare stuvet der, ikke i brug.