torsdag den 18. august 2011

Gambøt - Nyborg, torsdag d. 18 august 2011 - 20 mil

Bro 7 i Nyborg!
Mission complete - 2150 nautical miles.
Tak til de mange begejstrede gaster - og til alle Jer der trofast har fulgt Pitoraq på bloggen!
Pitoraq på plads i sin bås igen!

onsdag den 17. august 2011

Marstal-Rudkøbing-Gambøt,Thurø, onsdag d. 17 august 2011 - 15 mil

Velkomstkomité i Gambøt.
Marstal havn.
Langelandsbroen passeres for nordgående!
Lun og flot sensommerdag. Havnen i Marstal stadig fuld af specielt tyske sommerferiegæstesejlere. Lagde på hjemvejen turen omkring sejlmageren i Rudkøbing for at få taget mål til ny genua. Derefter sejlads til Thurø hvor de lokale familier tog imod og bød på festlig hjemkomstsmiddag.
Helge på vej til Gambøt!

tirsdag den 16. august 2011

Rendsburg - Marstal, tirsdag d. 16 august 2011 - 60 mil

Lystbådehavnen i Rendsburg er fra 1888 - imponerende.
Hyggelig havn i en sidegren i Kilerkanalen tæt på det gamle bycentrum. Ved lystbådehavnen er der Biergarten, restaurant, dejlige haver og alt er i skønneste ordnung (ikke gamle rodebunker som i Irland) - og standarden holdes under skærpet opsyn af en myndig Hafenmeisterin. Som nabobåd havde vi 8 polakker. Festligt!
Kindlen i brug i Rendsburg. Moby Dick!
Kieler Woche kapsejladsbåd i Holtenau.
Senior 8'er på Rendsburg-afstikkeren af Kielerkanalen.
Fredelig morgen i Rendsburg, sol og varme, afgang kl 11.00. Foreløbeligt mål Kiel, Holtenau og evt Laboe. Turen gennem kanalen gik glat (pris 35 euro) så vi besluttede os for, da der var en god sydvestlig vind, at fortsætte til Marstal, hvor vi fandt en god plads - mellem pæle - kl 20.00. Dejligt igen for første gang i 2 mdr. at få danske programmer ind på radio og TV. Jeg glæder mig til at gå op til Marstalbageren i morgen - og købe en frisk dansk avis.

mandag den 15. august 2011

Brunsbüttel - Rendsburg, mandag d. 15 august 2011 - 35 mil

Friske gastekræfter med toget fra Nyborg.
Flemming afmønstrer i Rendsburg og tager med tog hjem til Roskilde. Fremragende gastearbejde fra en supererfaren havsejler.
På sejlads gennem kanalen kommer man tæt på de store skibe.

søndag den 14. august 2011

Helgoland- Brunsbüttel, søndag d. 14 august - 45 mil

Fra billedarkivet: Sulekolonien på Helgoland. På grund af styrtregn hele dagen ingen dagsaktuelle billeder.
Afgang med tidevandet mod Elbemundingen kl 7.15. Anløb Brunsbüttel efter nedslusning i Kielerkanalen kl 16. Rolig sejlads med massiv regn de sidste timer. Meget dårlig sigtbarhed, men god hjælp af AIS systemet i den tætte trafik ved indsejlningen til Elben. Anede blot konturerne af Cuxhafen selv om vi sejlede tæt forbi byen. Afskedsmiddag i aften - som Flemming - som sædvanlig - står for. Skipper sørger for vine. I morgen afgang mod Rendsburg hvor Flemming afmønstrer med tog mod Danmark - og Inger påmønstrer for de sidste dages sejlads mod Nyborg.

lørdag den 13. august 2011

Helgoland, lørdag d. 13 august 2011 - Overliggerdag

Helgoland Barst Tölpel = Sule
Udsigt fra "Oberland" over sydhavnen, den gamle u-bådskrigshavn. U-bådshallen lå i hjørnet til venstre.
Stille varm og solrig dag. Proviantering af diverse toldfri varer og bunkring af diesel, der her sælges til lige godt en euro per liter, 50% billigere end hjemme eller i Tyskland. Vandretur på "Unterland" og i Oberland.
I morgen tidlig afgang af hensyn til tidevandet, den indadgående strøm(flod) begynder ved 9 tiden. 35 mil til Cuxhafen og derfra 10 mil yderligere til Brunsbüttel, hvor man sluses ind i Kilerkanalen. Man må kun sejle i kanalen i dagslystiden- og ikke per sejl. Vi håber vi når til Rendburg, midt i kanalen,  før nattemørket sætter ind, -  det vil tvinge os til at fortøje for natten  ved kanalsiden.
Så er The Red Ensign taget ned og det tyske gæsteflag hejst under styrbord salingshorn. Netop der hvor vi ligger nu lå den store betondækkede u-bådshal. Ved ebbe er der stadig betonrester og jerndrager fra fæstningsværket ragende op i vandoverfladen langs nordmolen.
Den karakteristiske lagdelte kalk-sandsten med rødfarvning grundet højt indhold af jernoxid. Efter krigen blev øen af englænderne brugt som øvelsesbombemål - indtil 1947. Målet var fuldstændig at bortsprænge øen, idet den både under 1. og 2. verdenskrig havde været en uindtagelig u-bådskrigshavn. Anstrengelserne var forgæves og Helgolænderne, der var evakueret fra øen efter krigen, vendte tilbage i 1947. Der er nu 1300 fastboende mennesker på øen, der først og fremmest lever af endagsturisme.
Masser af fuglekolonier - her Suler - på nordspidsen af øen.

Den Helder - Helgoland, torsdag-fredag d. 11/12 august 2011 - 150 mil

Flemming bestiger landjorden på Helgoland. Trods tidevandet er begrænset til 3 meter er kajkanten meget høj - og må klares via en stige i kajvæggen. 
Stadig stærk sydvestlig vind  op til til 38 knob i pustene torsdag - men aftagende. Vi har stadig en lang rejse forude og da de lover vindskifte til nordøst fredag, beslutter vi os for at stikke afsted torsdag eftermiddag, medens der stadig er godt skub bagfra, på den resterende rejse mod Helgoland. Nåede frem til Helgoland efter 27 timers sejlads kl 19.30 fredag aften - de sidste 6 timer for motor-  fuldstændig som lovet med vinden lige i snuden - og tilmed kraftig modstrøm.

Den tunge trafik i skibssepareringszonerne passerer tæt på når man krydser over, - altid vinkelret på ruterne.
Tidsnok fremme på Helgoland til en velfortjent middag på den lokale havnekants restaurant. I morgen overligger- og hviledag - hvor vi beser øen. Virker umiddelbart ret overskuelig. Her er gode provianteringsmuligheder af enhver art - uden moms og told. Tilmed bliver varerne leveret direkte på skibet.
 Hanne afmønstrer i Den Helder. Bliver hentet hjem til Troense af den lokalkendte Andrias. Det er Hannes første erfaring med havsejlads. Det har været en oplevelse, som hun har klaret godt.

onsdag den 10. august 2011

Dover - Den Helder, tirsdag-onsdag d. 9-10 august 2011 - 150 mil

Delikatesser - her egg and bacon - langes med korte mellemrum op til det abejdende mandskab i cock-pittet.

En slæbebåd kæmper sig ud af Den Helder - medens vi kommer for fuld knald ind.
Grundig sejladsplanlægning incl. studier i vejrudsigter, tidevandstabeller og diverse pilot-books(og ikke mindste Reeds Nautical Almanac) er vigtig både før som under rejsen.Vi sejler ikke med søkort,(som ellers anbefales fra alle sider) , men udelukkende  efter elektroniske chartplottere, idet vi kører på 2 forskellige systemer, dels c-map kort på  OPEN CPN i kahyt, dels Navionics Gold card på Chart Plotter i cockpittet. Derudover har vi en ny Furono GPS som back-up i cock-pittet.
Afgang Dover kl 9.00 tirsdag d. 9 august og - efter 150 mil  - ankomst Den Helder, der ligger lidt nord for Amsterdam, kl 17 d. 10 august. Turen gik ikke helt som planlagt, idet vinden nogle timer efter Dover døde ud, og kort efter tog til nu fra nordøst, altså lige i snuden. Vi valgte klogeligt - viste det sig senere - at lægge kursen om så vi gik øst om trafikseparationen så vi kom over under først Belgiens og senere Hollands kyst. Onsdag eftermiddag friskede vinden til Beaufort 6-7 så vi søgte ly i Den Helder i Holland. Her onsdag aften hygger vi os under dæk, medens regnen pisker ned og vinden hyler i riggen. I morgen lover de Beaufort 7 fra sydvest så det bliver overliggerdag her torsdag.
Hanne har forpligtigelser hjemme efter week-enden så hun afmønstrer i morgen.
Flemming og skipper sejler videre efter planen til Helgoland fredag, hvor de igen lover pænt sejlvejr.
Så går det ellers derudaf medd op til 11,5 knobs "speed over ground" på GPSén.

AIS - billedt  viser trafikkoncentrationen i Dover Strait.

Hyppig severing af delikatesser fra kabyssen er vigtig på længerevarende havsejlads. Det styrker moralen!
Her er så The White Cliffs of Dover - den ægte vare.

tirsdag den 9. august 2011

Dover - Helgoland, tirsdag-torsdag 9-10-11 august 2011

Så er afgang her fra Dover kl 9.00. Vinden er middel, nordvest, måske tiltagende op til 6 -7, men det skulle ikke være problematisk. Sejlretning nordøst, dvs vi holder os på bagbords side af trafiksepareringen i Dover Strait. Tidligst nyt på bloggen torsdag.
Vedhæftede link viser et videoklip fra Cowes week der er værd at se -  vi holder skærpet udkik!
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11542

mandag den 8. august 2011

Brighton - Dover, mandag d. 8 august 2011, 65 mil

Bølgegang omkring pynten. bemærk fyrtårnet til højre.
Det gælder bare om at holde sig godt fast (vi anvender også seler)
Der står nogle seje søer i Dover Strait
De glæder sig til dagens sejlads!
Vi har været rigtig heldige med sejlvejret, så vi benytter den gode vind til nogle ordentlige ryk østover.
I dag sejler vi tæt på kysten på en læns eller agten for tværs i en solid rullende sø. Vi holder os indenfor 5 sømil fra kysten så vi er on-line hele vejen så jeg kan forsøge at bruge de sidste 1,5 GB på min dongle.
Pitoraq i Brighton Marina
Brighton Marina
The White Cliffs - ikke dover, men en forløber.
Planen er at nå Dover sent i aften - og få provianteret til den store overfart som vi planlægger nord om traffikseparationszonen i Dover Strait. Hvis ellers de fordelagtige vejrudsigter holder vil vi tage direkte fra Dover til Helgoland - 300 mil - godt to døgns sejlads.

Swanage Bay - Cowes -Brighton, søndag d. 8 august 2011 - 80 mil

Mylder af både og kapsejlads i Cowes .
Kapsejladsugen i The Solent - "The Cowes week" starter netop i dag.
The North Channel på vej til The Solent.
Mange forskellige både at se på i Cowes.
Farvandet The Solent er ideelt til kapsejlads - masser af vind og kun ringe sø.
Flotte kapsejladsbåde i The Solent.
Dejlig lun sommerdag med sol og frisk sydvestlig vind. Vi strøg afsted med to forsejl i butterflyformation mod The Needles den smalle indsejlning til The Solent, farvandet der ligger med Isle of Wight og fastlandet. Ved mere end Beaufort 4 sydvestlig vind angiver  Reeds Almanac at man risikerer "overfalls" i indsejlningsløbet  og da søen i forvejen var meget "rough" valgte vi at undgå The Needles og i stedet sejle helt op til kysten og gå igennem "The North Channel". Vel igennem der kom vi ind i The Solent hvor vi strøg op til Cowes med 3 knobs medløbende strøm - ialt 10-11 knobs fart i båden i den friske vind. Cowes har netop taget hul på  den store kapsejladsuge her først i august "The Cowes Week", så det vrimler med kapsejladsbåde, både  i The Solent, men specielt i indsejlningen til og havnen i Cowes. Vi nød stemningen, tankede diesel og spiste frokost i Cowes før vi sejlede videre østpå for at udnytte dagens gode sejlvind. Bedste havn - før Dover - er Brighton, dog først fremme der kl 01 - i en gevaldig tordenbyge og regulært skybrud. De sidste timer for motor i en noget urolig sø - søndagens gode sejlvind var  forsvundet. Alligevel flot og lun  aften hvor vi sejlede i flere timer langs lysbadet fra den sydengelske kystpromenade.

Det er sol , det er sommer, det er søndag!


The Needles! På afstand - vi valgte på grund af kraftig vind og tidevandsstrømmen imod vinden,  at gå gennem den mere sikre "North Channel" for at komme ind i The Solent. Efter passagen af The Lizard hvor vi blev temmelig våde, passer vi nøje på.

søndag den 7. august 2011

Dartmouth - Swanage Bay, lørdag, d. 7 august 2011 - 70 mil

Dartmouth gammel og meget spændende engelsk flodby.
Flemming 20 meter oppe for at hente spilerfaldet, der i går røg til tops da en karabinhage gik op i utide.

Der er godt nok langt ned fra mastetoppen.
Dartmouth er en spændende engelsk flodby med mange gamle huse. Vi havde overnattet ved City Quay og betingelsen var at man var lettet igen inden 8.45. Vi sejlede derfor ud mod havet, men fortøjede ved en mooring, hvor Flemming blev hejst i masten for at hente det opgledne spilerfald. Det gik uden problemer og han fik taget en række gode billeder af Dartmouth set lidt fra oven. Derefter god sejlads østpå, forbi The Tidal Race sydøst for Portland Bill og videre mod Poole, hvor vi havde planlagt overnatning. Inden vi kom så langt faldt mørket på og klokken 21 kastede vi anker i en læ bugt 10 mil før Poole. At fortsættte til Poole i mørke havde vi ikke meget lyst til. Marinaerne i Poole ligger langt inde i et lavtvandsområde med talrige muligheder for fejlnavigering når man ikke kan se afmærkningen.  Vi er her  ankret op på 6 meter vand og tidal range  er kun 1,5 meter så det er helt idéelt.
Efter 40 mils frisk sejlads passerede vi Portland Bill.

Frisk vind - Beaufort 5 - friskende. Sydvest d.v.s. agten for tværs - helt idéelt. Vinden friskede i eftermiddagens løb til 5-6 Beaufort, hvilket sammen med den tiltagende grove søg gjorde nedtagningen af genakkeren lidt problematisk.