onsdag den 3. august 2011

Kilmore Quay - Newlyn Harbour, Cornwall, tirsdag d. 2-3 august 2011 - 150 mil.

Solnedgang på Atlanterhavet!
En flok af delfiner fulgte os på store dele af overfarten!
Der blev tid til at afprøve gennakkeren!
Trods søgang skal det ikke skorte på den varme ret - "det styrker moralen til søs"!
Hyggesnak på agtertoften på den lange overfart fra Irland til Engeland!
Her på Cornwall er der tidevand  så det batter - 5-6 meter ved springflod!
Delfiner i massevis boltrede sig omkring Pitoraq - foran, bagved, på siderne - og under kølen - i timevis!
Afgang fra Kilmore Quay kl 9.00, d. 2 august. Beregnet sejltid 26 timer til Penzance - vi var fremme dagen efter afgang kl 10.45, altså 25 3/4 time. Penzance havn kunne ikke anløbes, der er kun mulighed herfor ved High Water Dover, plus/minus 1 time, og det passede ikke med vores ankomst. Valgte i stedet den nærliggnde Newlin Harbour. Når man beregner 6 mil i timen på lange sejladser kommer sejlplanen sædvanligvis til at passe. Modstrøm og medstrøm udligner hinanden, og vindstilleperioder afkortes af motorsejlads. Dejlig tur, flot vejr, men lidt for svag vind. Halvdelen af turen blev vi fulgt af en flok delfiner der sprang og legede så tæt på skroget at man kun røre dem med hånden - hvis man var hurtig nok. Der var tæt skibstrafik i trafikseparationszonen ud for Lands-End, og her, i de mørke nattetimer, beviste AIS systemet til fulde sin værdi.
Aftenbillede fra Nordatlanten -  Sct Georges Channel / The Celtic Sea!

5 kommentarer:

  1. Superflotte fotos!
    Kh Inger

    SvarSlet
  2. Skønne billeder. Vi følger jer hver dag, specielt den charmerende kvindelige gast.Knus fra tøserne i Nyborg

    SvarSlet
  3. Kære far. Hvor er det bare et eventyr, med delfiner, solnednedgang og den varme ret! Vi følger med hver dag! KH Anna

    SvarSlet
  4. Fine delfiner!
    Kh Frida og Kristoffer

    SvarSlet