fredag den 27. maj 2011

The Caledonian Canal og Götakanalen

Begge kanaler er bygget i begyndelsen af det 19 århundrede. Den skotske kanals bygmester er den kendte arkitekt og ingeniør Thomas Telford, der også har bygget talrige veje og broer i England og Skotland. Götakanalens initiativtager og  konstruktør  er den svenske officer Baltzer von Platen. Før Götakanalen blev bygget havde von Platen besøg af Thomas Telford nogle måneder for at få rådgivning om slusekonstruktion. Sluseportene blev lavet i stål - og dette arbejde har haft enorm stor betydning for den tidlige industriudvikling  i Sverige.
 Kanalerne blev bygget på nogenlunde samme tid, og typisk for store bygningsprojekter var der begge steder massive budgetoverskridelser, og årelange forsinkelser på projekterne. De stod færdige i henholdsvis 1822 og 1832.
Ingen af kanalerne blev imidlertid nogen kommerciel succes.
Pitoraq under opslusning i Gøtakanalen 2008. Forsvig. Det gælder om at holde den forreste line tot hele tiden - ellers svinger båden ud. Linen går gennem en blok i stævnen og ned til det store genuaspil, hvor gasten konstant ruller ind, medens vandet i slusekammeret stiger. Under nedslusning er der ingen særlige problemer, idet vandet er roligt og uden turbulens. Man skal bare sørge for løbende at slække ud - ellers hænger man på slusevæggen. Klik på billedet for at få forstørrelse.
Den tunge godstransport på kanalerne blev udkonkurreret dels af jernbanetransporten, der slog igennem omkring 1850, dels dampskibssejlads med  store skibe, der ikke kunne gå igennem kanalerne. Kanalernes praktiske betydning for kommerciel godstransport har derfor været kortvarig. De er nu først og fremmest turistmål.


.

1 kommentar:

  1. Forsvig anses for at være industriens vugge i Sverige.

    SvarSlet