onsdag den 22. juni 2011

Jegindø - Struer, onsdag d. 22 juni 2011 - 10 mil.

Moderne limfjords-fiskefartøj!


Afgang efter fredelig morgen i Jegindø havn kl.10. Vinden ret imod 20 knob, så det blev igen motorsejlads, dog meget behagelig på grund af de små bølger i det snævre farvand. Ankomst Struer havn kl 12. Fandt en god plads med snuden op i vindøjet, for enden af bro 2,  i den gamle lystbådehavn, ca der hvor vi havde vores gamle 25  fods kragejolle "Gracia" liggende for 50 år siden.
Efter frokost blev Pitoraq godt spulet med ferskvand inden den store indkøbstur hos Løvbjerg. Vi ligger over her til i morgen aften, hvor vi sejler til Venø havn. Der skal provianteres godt før vi drager videre vestover.


2 mastet skonnert , SAGA af Nykøbing Mors. Venø i baggrunden.


Den passerer tæt på!



Struer, gymnasium og vandtårn
Struer: Kirke og rådhus.
De nybagte studenter kører jublende rundt i byen og sjunger om studentens lyckliga dag.
 Borgmester Niels Viggo Lynghøj gav dem et opbyggeligt ord med på vejen fra rådhustrappen.
 Nu er det rigtig sommer.
Fra rådhustårnet klemter her til aften: "Danmark nu blunder den lyse nat". 
                                                                     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar