onsdag den 29. juni 2011

Thyborøn-Peterhead mandag d. 27 juni kl 7.00 til onsdag d. 29 kl 14.00 - 330 mil

Så kom vi til Skotland. Tidlig afsted med fin sydlig vind, Beaufort 4-5. Vi valgte kurs stik vest for at tjene lidt højde af hensyn til forventet senere vindskift til sydvest, som dog aldrig kom. Overfarten  tog 55 timer hviket giver en gennemsnitsfart på nøjagtig 6 knob -  skiftende mellem 4 og 9 knob når det gik bedst. Vindstille og massiv regn medførte 10 timers motorsejlads. Sigtbarheden om mandagen var ringe til  elendig - tåge- og den tætte skibstrafik - gjorde at vi var glade for AIS systemet. Det samme gjaldt midtvejs hvor vi sejlede 12 timer igennem oliefelterne - hvor vi havde den tilfredsstillelse at blive kaldt med navns nævnelse adskilllige gange med besked om kursændringer af hensyn til diverse jack-up rigs bl.a. Maersk Gallant, som man åbenbart ikke må komme for nær. Frisk til hård vind fra sydøst mandag nat med max. fart på skuden på 9 knob. God stemning ombord - bortset fra kortvarig søsyge. De tre mand i båden gik i behagelig 2 timers vagter, der til gengæld medførte tilsvarende korte hvilepauser, så vi er godt gennembankede efter sejladsen- og svært tilfredse med at stå på den solide skotske jord igen. I morgen overliggerdag i Peterhead Marina. Derefter Buckie. Vi valgte at stikke afsted 2 dage før den fælles afgang af langturssejlerne, dels på grund af den gode vejrudsigt, men også under henvisning til gasternes deadline for afmønstring til hjemrejse. Er i aften gået ud for at få en pint- og fandt passende en pub med internet.


Maersk Gallant i baggrunden!





Sej besætning - At sejle er at leve!




Kursen må holdes for enhver pris!








Navigare necesse est !

2 kommentarer:

  1. Tillykke, tillykke I tre soeulke.Gud vaere lovet, at I nu har Scotlands jord under fode. Hvor er I altsaa bare totalt sejge!
    Nyd nu overligger dagen - og osaa en ekstra pint.
    1000 kys, Soes

    SvarSlet
  2. Dejligt at vide I er fremme, så ånder vi lettet op:-) Godt gået brormand!

    SvarSlet