Så kom vi alligevel afsted. Trods fortsat hård vind fra vest, 30 knob, stak vi til søs kl 16.30. For motor ud igennem den 2 mil lange rende hvor søerne blev ganske grove efterhånden. Trods fulde omdrejninger, 2500, gik vi efterhånden kun 2 knob, og søerne var så høje, og korte, at mange slog ind over fordækket og løb som en bølge hen over skibet. Vel ude af renden faldt vi af til syd, hejste fok + halv genua og på denne sejlføring strøj vi afsted med 7-8 mils fart. Sydpå omkring Livø Tap og ind i læ af Fur. Nåede Fur havn kl 19.45 - godt gennemblæste.
Fandt god plads mellem pæle i den gamle Fur Havn - en original gammel fiskerihavn, helt uændret og uspoleret, der er ikke meget marinapræg. I morgen regner vi med at sejle til Jegindø, hvor der også er en gammel limfjordsfiskerihavn i stil med denne.
|
Computerarbejdspladsen på Pitoraq. Med USB modem er man altid på - til søs eller i havn. Det suser og rusker i mast og ræer, og udenfor er det halvkoldt. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar