søndag den 31. juli 2011

Kilmore Quay - overliggerdag, søndag d. 31 juli 2011 - August Bank Holiday week-end

Fra morgenen silende stille sommerregn, men i løbet af dagen opklaring og ud på eftermiddagen sol. De lokale irere søger i stort tal til kysten i denne forlængede week-end her midt i ferietiden. Den nye RNLI redningsbåd holdt åbent hus og jeg benyttede lejligheden til at kigge indenfor. Som the coxswain sagde: "Båden - til 2½ mill. euro - var doneret af "a nice english lady, as her last  will".

På havnen kørte dette pragteksemplar rundt af en traktor - dampdrevet!
Vi er nu i havområdet Fastnet, - det er vejrudsigter for Fastnet man skal søge , når man skal finde den lokale vejrudsigt. Fastnetområdet  er navngivet efter den berømte Fastnet Rock - her billede af Fastnet Rock Lighthouse. Fastnet Rock, som ligger helt ude på sydvestspidsen af Irland er kendt som "The Teardrop of Ireland", the last sight of Ireland for emigrants sailing to America.
Derudover er klippen kendt for "The Fastnet Race", idet klippen bliver brugt som midtpunkt for et af de største klassiske off-shore kapsejladser - fra Cowes omkring Fastnet Rock og tilbage til Plymouth.(608 miles).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar