OBAN DESTILLERY! Den Colloseumlignende bygning på toppen er et halvfærdigt byggeri som en velhavende forretningsmand i 1890érne syntes ville pynte på hans hjemby. |
Her tager man pænt tøj på når man går i byen! |
Oban downtown! |
Fiskerbåde ved molerne i Oban, egentlig havn er der ikke tale om. |
Oban, vestkystens største by, ligger med øen Kerrera udenfor godt beskyttet mod det til tider barske vejr her. Bugten er derfor velegnet til vandflyvere (ligesom Slipshavn ved Nyborg).
Under 2 verdenskrig var UK´s flyvebådsaktiviteter (Sunderlands og Catalinaer) lokaliseret her. Lige bag marinakontoret ligger den gamle slæberampe.
Sunderland til u-bådsbekæmpelse i Nordatlanten.
OBAN bugten ligger ideelt placeret for bekæmpelse af de tyske u-både der opererede ud for Skotlands vestkyst.
Sunderland flyvebåden var et 4 motores meget svært bevæbnet angrebsfly.
Catalina.
Lettere 2-motores flyvebåd brugt til eftersøgning- og recognoseringsopgaver, men også til u-bådsangreb.
Der blev bygget mere end 4000 catalinaer fra 1937-1945. Denne flytype har selvstændigt sænket mere 40 tyske u-både.
Det danske flyvevåben havde 5 catalina-fly, bl.a. til beflyvning i Grønland. Det sidste fly blev udfaset i 1970.
I dag starter The Malts Cruise og konstant løber der nye både ind i havnen der i forvejen er fyldt op.
Efter Allan og Kjell afmønstrede her til morgen er jeg gået i gang med rengøring og klargøring til ny besætning. Har vasket tøj (3 pund i automaten). Det er et rart sted at ligge over, dels de mange aktiviteter i havnen, dels shuttel afgangen til Oban hver time. Oban er en livlig skotsk provinsby med mange sommerturister. Vejret er stadig i top med megen sol, temperaturen dog næppe over 18 grader C. Mødte et par danske sejlere hos Nelly Blacks Chanderly i Oban. De har været herovre allerede 3 uger og klar til hjemrejse, men vil, som jeg, tage turen til Irland og sydpå gennem den engelske kanal. I realiteten er denne tur ikke meget længere end at tage tilbageturen gennem Caledonian. Så slipper man også for den lange nordsøoverfart. De vil aflægge besøg her, idet de havde besvær med at få deres computer til at fungere med OPEN CPN. Jeg erklærede mig straks som IT specialist, idet jeg faktisk har fået OPEN CPN til at funke på begge mine laptops. Det tog mig godt nok et par timer, men mon ikke det kan gøres igen?
Den næste store sejlerbegivenhed i OBAN Marina er "West Highland Yachting Week". Bliver holdt den første uge i august hvert år med deltagelse af flere hundrede både.
Midt i bugten ligger en grund, Sgier Rathaid, der tørrer ud under ebbe. Her er nordkosten. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar