|
De gamle arbejderboliger på Easdale er bevaret.
Easdale var "The Island that Roofed the World" - man fabrikerede skiferplader til alverdens tage. |
Fredelig afgang først kl 15 af hensyn til tidevandsstømmen igennem Cuan Sound. Det snævre stræde mellem Luing og Seil er velkendt for den farlige passage mellem grunde til bagbord og Cleit Rock liggende midt i sundet.
Medens tidevandsstrømmen løber med op til 6 knob medstrøm, bliver man tvunget afsted og skal på et bestemt tidspunkt pludselig ændre kurs - 70 grader til bagbord, ikke for tidligt - og ikke for sent (såkaldt "dogleg passage"). Hvis man drejer for tidligt, går man på grund til bagbord, hvis man drejer for sent går man på Cleit Rock. Det gik! Forinden havde vi - ekstremt langsom - sejlet igennem Easdale Sound. Der er heller ikke megen plads at give af - men dog ingen strøm til at piske stemningen op.
Før afgangen gik gasterne en lang strabadserende tur på Kerrera, hvor de udover den frodige ønatur angiveligt så både ænder, gæs, lam, får, frøer, påfugle, skotsk højlandskvæg med enorme horn, vildkaniner, sæler, piglets og minsandten også ørne + en enkelt skovflåt.
|
Efter den krævende formiddagstur tog yngste gast sig en skraber på hele sejladsen! |
|
Craobh Marina i aftenbelysning. Ligger som en naturhavn mellem øer. Fine forhold hele vejen igennem. Nærmeste by er dog Oban! |
|
Ved det sydøstlige udløb af Easdale Sound må man holde sig helt klos op ad den gamle faldefærdige udskibningsbro for at undgå grunden på den anden side af det smalle sund. |
|
Den snævre passage i Easdale Sound - nordvestindløbet!
Beklager vi ikke har billeder fra Cuan Sound - situationen var for dramatisk!
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar