|
Pitoraq i Whitehills Harbour - langs den lange flydebro i forhavnen. Det er i øjeblikket springflod, forskellen mellem flod og ebbe er ca 4 meter. Man kan ikke kom ud af havnen ved lavvande- derefter kan vi tidligst forlade havnen i morgen kl 9.30 - 2 timer efter lavvande kl 7.30. |
|
Da vi ankom til Whitehills Harbour lå der i forvejen en enkelt danske båd: S/Y Chantal - ikke fra London - men fra Ebeltoft. Den var sejlet fra Thyborøn tidligt tirsdag morgen, havde haft en ganske hård overfart, og anvendt ialt 59 timer på sejladsen. Før Whitehills anløb de dog som os Peterhead som første skotske havn. |
|
Whitehills Harbour er en gammel fiskerihavn, til småbådsfiskeri, nu udelukkende anvendt som marina! Marinaen er omgivet af høje betonmure. |
|
Det skotske kystlandskab er ganske storslået! |
Der må laves sejladsplanlægning af hensyn til tidevandsstrømmen, så afgangen fra Peterhead nordpå var forudbestemt til kl 6.00 morgen. Vi kom afsted kl 7.00 - tidligt, men ikke helt tidligt nok, for vi fik modstrøm på 1 knob de sidste 10 mil af turen. Var dog hæderligt fremme kl 14.00 - som forud kalkuleret, på grund af kraftig medstrøm den første del af turen. Måtte støtte med motoren den største del af turen - så der er i morgen behov for bunkring af diesel før den videre fremfærd. Er kommet ind i et par dages højtryksvejr med klar sol - og svag, vekslende vind.
Vi er efterhånden spændt på at høre fra de danske sejlere der stak af fra Thyborøn onsdag morgen - vil ringe til havnefogeden i Peterhead i aften for at høre om de første både er ankommet der.
I morgen tager vi kun en lille rejse - der er 60 mil herfra til Inverness, men vi nøjes i morgen med at tage til Lossiemouth - 25 mil stik vest herfra. Vi har god tid - og vil møde resten af de danske både fra langtursejlernes klub.
I Whitehills Harbour blev vi modtaget på kajen af Harbour Master - og han havde hejst det danske flag på kajen i forventning om ankomsten af de mange danske gæstesejlere de kommende dage. Her til aften var vi på fiskerestaurant- byens eneste hvor vi mødte de 5 sejlere fra S/Y Chantal.
|
Før sejladsen må kortet med tidal streams studeres, hvis man skal undgå en unødigt besværlig sejlads! |
|
Skal vi til styrbord eller bagbord? |
|
Selv om vi skriver 1 juli er det klogt at klæde sig godt på inden afgang!
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar