søndag den 10. juli 2011

Tobermory - Dunstaffnage, søndag d. 10 juli kl 14-18.00- 23 mil

Pitoraq efter anløbet i  Dunstaffnage.

Hovedgadeskiltet  Tobermory.
Af hensyn til tidevandsstømmen i Sound of Mull, der visse steder løber 2 knob, først afgang fra Tobermory kl 14.00. Så var der medstrøm de næste 6 timer.
På dette tidspunkt var de første både fra The Malt Cruise løbet i havn, og på hele sejladsen mødte jeg resten af maltflåden på vej - enten per sejl, for motor eller begge dele i fællesskab. Fredelig sejlads med sol og varme  i cock-pittet på læns, medens malt-cruiserne  på modsatte kurs var i fuld sejlerklædning. For at få lidt variation valgte jeg at gå ind i Dunstaffnage marina,  ca 3 mil nord for Oban-Kerrera marina. Her ligger mange danske både fra FTLF og venter. Det betyder jeg kan sejle med når de danske både i fællesskab sejler ind i Oban bugten i morgen ved middagstid. Der er annonceret 50 bådes fælles indsejlning. Helt så mange bliver det næppe, men festligt skal det nok blive. Nu kender jeg marinaen, det er en af de bedste jeg har besøgt, og specielt byen  OBAN er et plus. Jeg glæder mig til at modtage familien fra DK og vise dem de fine forhold i Oban.


Fyret Lismore Lighthouse på Eilean Musdile blev passeret igen, den gange til bagbord.


Livlig færgetrafik i  Sound of Mull. Færgerne servicerer øerne hele vejen op til Stornoway.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar